En ukendt perle i Østrig

Uden for alfarvej ligger Wildalpen i det Østlige østrig. Her bydes der på store områder med øde  natur med floder, bjerge og kløfter,  og hvor der indbydes til både Østrigsk hygge og spændende aktiviteter.

1200 km fra Danmark, i den østlige ende af Østrig mellem Salzburg og Wien, ligger den lille by, Wildalpen. Stedet er en lille perle hvis du søger øde natur, aktive udfordringer i bjerge og floder, men også ønsker en base med moderne faciliteter, mulighed for indkøb og østrigsk (mini)by charme. Vis på google maps

Den lille by med kun 500 (fastboende) indbyggere,  ligger midt i den skønne 80 km lange Salza dal, med den smaragd grønne flod af samme navn. Floden er eminent til aktiviteter som kajak og raftingture, og der er over 30km uafbrudt flodstrækning i sværhedsgrad 2-3. (Whitewater skala 1-5). Direkte ved byen er der tillige anlagt en "naturlig" Whitewater bane med gode overskuelige og lettilgængelige strømfald, som er en perfekt base for at øve sig under mere kontrollerede forhold. Der ligger, ganske bekvemt, en campingplads på hver side af whitewater banen, så der er ganske få skridt fra teltet til floden. Få minutters gang ovenfor campingpladserne finder du den lille by, med hotel, et par restauranter, mini supermarked sportsbutikker og guidebureauer som arrangerer ture og kurser i bjergene og på floden. Her kan du også leje eller købe det mest gængse outdoor udstyr.

Overnatning

Vi har overnattet på Camping Wildalpen, som er en simpel, kommunal campingplads med en rigig god  beliggenhed -  lige ud til floden ved slalombanen. Så her kan du bare tage en tur i kajakken eller kanoen når du har lyst. Der er bad, toiletter og en lille kiosk som sælger drikkelse, lidt snack og brænde til lejrbål. Der er også en campingplads mere ved byen, og så er der et hotel samt en del ferielejligheder og bed&breakfast i området. Se Links nederst på siden.
Bemærk at området er ret populært til især rafting og kajak, især i weekender og højsæsonen. Da der er begrænsede sengepladser til rådighed, kan det derfor være en god idé at reservere på forhånd.

Camping wildalpen

På Salza Floden

Du må ikke gå glip af at komme en tur på floden ! Har du aldrig prøvet Whitewater sejllads før, kan det anbefale at starte med en guidet whitewater rafting tur. Her kan alle være med. Floden er ikke af den højeste sværhedsgrad, men det er garanteret sjovt, og så er det en utrolig smuk tur. Er du til lidt mere spænding, eller har du måske lidt erfaring med kajakroning i Danmark, så prøv at tage et begynderkursus på 1 eller måske flere dage. Men pas på - du risikerer at blive afhængig af det ! Find links til guidede ture, nederst på siden. 

I egen kajak eller raft på Salza floden

Har du selv færdighederne til at færdes sikkert på grad III vand, så er Salza floden oplagt til en tur på egen hånd. Det skal dog pointeres at du skal have 100% styr på det nødvendige udstyr og have styre på sikkerheds og rednings rutiner inden du selv tager afsted. Dertil skal man altid sætte sig grundig ind i flodens forløb, faremomenter, aktuel vandstand m.v..
Når det er sagt, så kommer her lidt input til at tage på floden på egen hånd.

Whitewater turforslag: Wildalpen - Camping Weiberlauf (ca. 25 km)

Vi har selv padlet denne strækning på en lang dagstur i vores Whitewater Kano. Vi padlede turen i juli måned ved lav vandstand. Turen ligger primært omkring grad II med enkelte små grad III'ere, som alle er lette at overskue. Der er ingen overbæringer eller yderligere faresteder, men vær opmærksom ved højere vandstande, hvor jeg vil vurdere at sværhedsgraden vil stige betragtelig, da det er en forholdsvis smal flod. Undervejs er der mange steder at gøre stop for picnic eller for at øve ww teknik. Det er også muligt at afkorte turen flere steder undervejs. 
Vi havde dagen før bestilt en "Saml Taxi" til at hente os på et aftalt tidspunkt ved Camping Weiberlauf, og køre os og udstyret tilbage til Wildalpen. Pris: 7 Euro p.p..

Mere info til planlægning:
Detaljeret flodbeskrivelse med forslag til strækninger, sværhedsgrader, online vandstandsmålinger m.v.. http://kajaktour.de/salza.htm

Detaljeret kort over floden med kilometreringstabel med angivelse af flodafstande, broer isætningssteder o.s.v.: Detail River Guide Salza

Tjek altid vandstanden og eventuelle lokale opdatering/advarsler m.v. på riverapp'en:  https://www.riverapp.net/en 

Du kan leje udstyr i Wildalpen her og booke et kursus eller en guidet tur:
https://www.kajakshop-wildalpen.at/ eller hos https://kanusport.naturfreunde.at/

Shuttle transport:
Har du ikke flere køretøjer til transport shuttle, så har de i hele dalen et smart flex-bus lignende system, hvor man til billige penge kan bestille en taxa/minibus (nogle, også med anhænger til kajakker) til at sørge for kørsel fra eller til takeout tilbage til start. Der findes 2 ordninger i dalen til dette:  
1) En decideret "flod bus" med anhænger til både: https://salzaline.at/bootstaxi/
2) "sammel taxi". Forudbestilt fælles taxa/bus til lav pris: Sammel Taxi Kan nogle gange også medtage både - spørg ved bestilling.

Vandring

Der findes et stort udbud af afmærkede vandreruter i dalen og i de omkringliggende bjerge. Tag et kig på f.eks. Outdooractive, eller på de mange turforslag her: Gesäuse Turplanner

Vi tog en 2 dages vandretur fra Wilalpen op til bjerghytten "Sonnschienhütte" og retur. En fantastisk vandretur, hvor kun mødte ganske få andre på turen. I den hyggelige bjerghytte er der overnatning på traditionel vandrehytte sovesal, og god bjergmad.  

Udflugter

Er der ikke overskud eller lyst til de helt store aktiviteter, kommer her et par forslag til mere overkommelige udflugter i området:

  • Besøg det hyggelige skovbad (gratis entre) ved Hinterwildalpen, et par km ovenfor Wildalpen.(link maps
  • Besøg og gå en tur op i den smukke kløft, Wasserlochklamm (entre) . Der er lavet trapper og træ-broer op igennem kløften, med fossende vand og flotte udsiger. Her er der også en hængebro over den smukke flod, og en hyggelig cafe.


Links & mere info

http://www.camping-wildalpen.at/

https://kanusport.naturfreunde.at/wildwasserzentrum-wildalpen/campingplatz/

Guidede ture og udlejning af grej: 
https://www.kajakshop-wildalpen.at/

https://kanusport.naturfreunde.at/wildwasserzentrum-wildalpen/

Turistbureauet for den nærliggende "Gesäuse" bjergkæde/område har en omfattende hjemmeside med et væld af informationer om overnatning, ture og seværdigheder i store dele af Salza dalen: Gesäuse turistinformation

S
e også LINKS siden med flere links til planlægning af din tur til Wildalpen

En ukendt perle i Østrig
Alex Lyngsoe 15. juli 2023
Del dette indlæg
Tags
Arkivér
Log ind for at efterlade en kommentar