Alternativ vinterferie nord for Polarcirklen

Skiløb, hundeslæde, sauna, nordlys, spændende aktiviteter og storslået natur i det nordlige Finland
Kun 5-6 timer efter vi har forladt Købehavns lufthavn, sidder vi nu i Flyet, og er netop landet i Kittilä Lufthavn Nord for polarcirklen. Det er januar, aften og i princippet mørkt - men himler lyser alligevel op, og vi kan tydeligt ane det snedækkede landskab med bløde bjerge og uendelige grantræer. Alt er dækket af sne, og fra flyet kan vi tydeligt se lift-anlægget på Levi Ski-resort. En halv time senere er vi indkvarteret i vores hyggelige bjælkehytte. Så nemt har vi vist aldrig prøvet at komme på vinterferie før.....


Intro

Vinterferie Nord for Polarcirklen, Hvorfor ?

Selvom vi er garvede ski-turister og i mange år har foretrukket Alperne som vores favoritdestination, er Finland som vinterferie destination nu blevet en alvorlig konkurrent. I artiklen her, vil jeg fremhæve noget af det vi er blevet fanget af, og give praktiske tips til hvordan DU kommer afsted.

Lad billederne tale...

Eventyrlige vinterlandskaber, magisk lys (og mørke), nordlys, fred og ro, stilhed, sjove aktiviteter, skiløb, snesko, rensdyr, hundeslæde, sauna, ild i pejsen, bål-hygge .......

Planlæg let din vinterferie i Lapland med disse 4 trin:

Hvornår skal du tage afsted ?​

Vinteren er LANG og stabil nord for polar-cirklen. Det betyder at du normalt kan tage på vinterferie i Lapland fra først i december til midt i Maj.
Vil du være sikker på et fuldt snedækket landskab​, bør du dog nok holde dig til perioden ml. januar og midt i april. Men med tidens klimaforandringer, bliver det dog mere og mere usikkert og ustabilt. 
I den mørkeste periode (dec./jan), er der ikke meget reelt dagslys - men dette begrænser nødvendigvis ikke muligheder for aktiviteter. Det er faktisk i januar måned at vi nu selv 2 gange har oplevet, og blevet mere vilde med Lapland !  Det bliver sjældendt helt mørkt alligevel, og himlen og lyset får et fantastisk skær. Og så er der nordlyset ....

Dagslys pr. dag i Levi, Finland

November:  5-9 timer
December: 3-5 timer
Januar: 3-6 timer
Februar: 7-10 timer
Marts: 10-14 timer
April: 14-18 timer
Maj: 18-24 timer (midnatssol sidst i maj)
Kilde: https://aa.usno.navy.mil/



Forslag til aktiviteter i og omkring Levi

Man kan sagtens tage til Lapland på en ganske "normal" skiferie og få en uge til at gå med Alpin og Langrends skiløb, med aftenhygge foran pejsen i en hyggelig hytte med sauna. Men det er også oplagt at krydre og kombinere ferien med andre aktiviteter som f.eks.:

  • Opleve Nordlys på en "nordlys safari" eller måske bare uden for døren
  • Køre hundeslæde eller rendsdyr kane
  • Gå en tur på Snesko og oplev eventyrligt snelandskab, nordlys og stilhed
  • Prøve Is-gocart, eller Fatbikes
  • Køre Snescooter
  • Is badning og sauna ved søen
  • Besøge en rendsdyrfarm

Ski - Alpin

Liftene i Levi Ski Resort starter midt i byen, og bevæger sig hele vejen rundt om bjerget. 26 lifte og ca. 40km pister, hvoraf størstedelen er oplyste. Det giver lange dage, ca. 9.30-19.30 !

Hundeslæde

Det er dyrt - men SKAL prøves. F.eks. en 10km tur gennem skoven, hvor man typisk 2-og-2 har sit eget hundespand og selv styrer slæden.  Det er dog ret let, da hundene altid følger den forreste slæde (guiden), så man skal blot sørge for at bremse --> det kan dog godt give lidt "action", da hunden elsker at løbe og giver den fuld gas, såsnart de kan.
Hundene er meget venlige og søde, og vil gerne "snakke" og kæles med. Men når de spændes for slæden og fornemmer at man skal afsted, bliver de ellevilde (af begejstring), gør, hyler og hopper.  Tur-eksempel HER

Snesko

Lej et par snesko (i skiudlejningen i byen), og bevæg dig ud på de afmærkede ruter, eller find selv vej ! (husk kort og mobil !) Det er en helt speciel oplevelse at bevæge sig lydløst rundt i det smukke landskab og i det specielle lys mod nord. Man kan også tage på en guidet aftentur hvor man tager på nordlys jagt. Undervejs kan der holdes hvil i en af de hyggelige bålhytter. (husk at medbringe skumfiduser og måske pølser, samt noget varmt at drikke). Mere info HER

Påklædning og udstyr

Nord for polarcirklen er vinteren oftest stabil "kold", og dagstemparturerne ligger ofte mellem 10 og 25 minusgrader. Det anbefales derfor at have godt med vintertøj med og mulighed for at supplere efter lag-på-lag princippet. 
Bemærk, at hvis du booker aktiviteter som f.eks. hundeslædekørsel eller snescooter, så er der ofte inkluderet ekstra ydertøj såsom thermo kededeldragt og støvler. Dette kan også lejes i byen.

Udstyr:
Ski og støvler ( langrend / alpin / skitouring)
Kan lejes på stedet, eller medbringes. En skibag hos Finnair koster ca. 400kr. retur.

Der kan også lejes Snesko, Fatbikes / e-biks og kælke.

TIP, medbring evt. også:

  • Pandelampe 
  • Tynde uld handsker som ekstra lag under skihandsker/luffer
  • ekstra Buff og halstørklæder
  • Elefanthue / baclava
  • Varmeposer til hænder og fødder (købstip: LINK)
  • Kuldecreme til beskyttelse af ansigt mod kulden (købstip: LINK)

Gode links / mere info

Flybilletter: www.finnair.com www.momondo.dk

Info om "Levi Skiresort" - omfattende side, her finder du i princippet alt du har brug for til at arrangere din tur: https://www.levi.fi/en



Alternativ vinterferie nord for Polarcirklen
Alex Lyngsoe 28. marts 2023
Del dette indlæg
Arkivér
Log ind for at efterlade en kommentar